Books / fiction for children

Vil du have en banan?


Description


Billedbog. En gorillaunge er sulten, men den vil under ingen omstændigheder have den banan, som dens mor tilbyder den. Nej, bananen er for gul, krum og dum. Men til sidst forsvinder den alligevel på mystisk vis.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Dec. 2019

By

By

Marianne Agger

d. 16. Dec. 2019

En gorillaunge er sulten, men den vil under ingen omstændigheder have en banan. Der er mange ting galt med bananen, men pludselig forsvinder den alligevel på mystisk vis. Skæg billedbog til højtlæsning for børn fra 3-6 år.

En gorillaunge er sulten. Den tilbydes en banan, men gorillaungen mener, at bananen er for gul, krum og dum. Gorillaungen nægter at tage en bid af bananen, og det hjælper heller ikke, hvis gorillaungen får et stykke brød til. Gorillaungen vil heller ikke dele en banan med sin mor eller sidde hos hende. Til sidst opgiver gorillaungens mor og lægger bananen i en skål. Men hov, pludselig er bananen væk! På sidste side beder gorillaungen om en banan mere. Britiske Yasmeen Ismail har lavet flere billedbøger, men dette er hendes danske debut.

Mon ikke mange forældre kan nikke genkendende til skepsis, kræsenhed eller stædighed i forbindelse med småsult og måltider? Det er en skøn historie, der giver smil på læben. Gorillaungen er ikke til at stå for, når den stædigt snor sig udenom sin mors forsøg på at fodre den med bananen. Tegningerne er charmerende, og det er sjovt sådan som bananen skifter udseende og skiftevis illustreres som tegninger og fotos. Den rimede tekst består af en dialog mellem gorillaungen og dens mor, og teksten er mundret og morsom.

En anden lille abe, der også er lidt kræsen, fortælles der om i Victor Banan.



Information and editions