Books / nonfiction

Vild med filt


Description


Vejledning i fremstilling af stof ved filtning, og modeller til tøj og tasker i filt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. May 2004

By

By

Susanne Thøfner

d. 27. May 2004

Denne bog beskæftiger sig især med fremstillingen af nunofilt, dvs. uld, der - delvis i tørretumbleren - bliver filtet i et tyndt lag på et stykke indfarvet gaze eller silkestof. Med denne teknik fremstiller forfatteren tørklæder og sjaler og laver stof, som hun så klipper og syr til jakker, veste, bluser, nederdele og meget andet. Mønstre til de syede ting er tegnet på ternet papir bag i bogen og skal forstørres op før brug. Bogen indeholder desuden et afsnit med tasker og punge, der er filtet på mere traditionel vis, men stadig virker friske og nutidige. Bogens modeller er flotte, farvestrålende, iøjnefaldende og moderne, og det er utroligt at se, hvor fine og spindelvævstynde ting, man kan fremstille med denne forholdsvis enkle teknik. De forskellige teknikker og modeller gennemgås grundigt i et mundret og engageret sprog, suppleret med et utal af glimrende farvefotos. En spændende bog, der er et fint supplement til de mere traditionelle filtebøger. Til voksenbibliotekets lånere.