Books / fiction for children / roman

Vild med Liv


Description


Teo er ved at blive kæreste med Liv, og hun sender ham et foto af sig selv i en sort bh. Teo bliver stolt og glad og tager et screenshot af fotoet, men det kommer han til at fortryde. Ungdomsbog i serien "Hip. 10", der kan læses af 14-15-årige, som gerne vil have en bog, der er let og ikke så lang.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Jan. 2021

By

By

Jeanette Pejtersen

d. 7. Jan. 2021

Teo er ved at blive kæreste med Liv, og hun sender ham et foto af sig selv i en sort bh. Teo bliver stolt og glad og tager et screenshot af fotoet, men det kommer han til at fortryde. Ungdomsbog i serien "Hip. 10", der kan læses af 14-15-årige, som gerne vil have en bog, der er let og ikke så lang.

Teo har aldrig haft en kæreste, så han bliver meget glad og stolt, da Liv viser interesse for ham. De danser tæt til en fest, de kysser, og senere sender hun et foto af sig selv, hvor hun står i en sort bh. Teo bliver så glad og stolt, at han viser fotoet til vennerne og tager et screenshot af det. Pludselig er fotoet delt en masse gange, og Liv bliver rasende på Teo. Teo er desperat og ulykkelig over måske at have mistet den pige, han lige er blevet forelsket i. Teksten er delt ind i kapitler med hver sin overskrift.

Meget god og realistisk ungdomsbog, der er skrevet i et godt, let og mundret sprog. Det er en kunst at skrive i så let et sprog for unge, og samtidig få et relevant og vedkommende indhold formidlet. Det lykkes rigtig fint her. Der er dog et par steder, hvor der er brugt vendinger/ord, som nok ikke er de mest typiske i unges sprogbrug, fx "han kan vente sig", og "Jeg vil gøre bod".

Hvis man vil læse en anden let læst ungdomsbog om kærester og venner, kan man fx læse Love LuluBitch!, som er i "Café serien. Blå". Man kan også læse en af de andre bøger i "Hip. 10" serien, fx Bitch!Hvis man vil læse en anden let læst ungdomsbog om kærester og venner, kan man fx læse Love Lulu, som er i "Café serien. Blå". Man kan også læse en af de andre bøger i "Hip. 10" serien, fx .