Henrik Ibsens kendte skuespil fra hans symbolistiske periode hører gennem utallige nordiske teateropførsler til kulturarven, men det er ganske spændende med denne ukendte, australske fortolkning.
Harold Ackland og hans kone Gina har den 13-årige datter Henrietta, der er ved at miste synet. Sammen driver de under beskedne kår et fotostudie. Harold drømmer om at opfinde en maskine, der kan gøre dem rige, men hans verden ramler sammen da det går op for ham, at hans elskede Henrietta ikke er hans barn. På loftet passer Henrietta sin sårede vildand, der er dramaets symbolske omdrejningspunkt. Instruktøren Henri Safran har mest lavet tv-serier, men har også gjort sig bemærket i Danmark, nemlig med den poetiske og nyskabende "Storm Boy" ("Drengen og pelikanen") fra 1976, der satte nye standarder for den seriøse børnefilm.
Henrik Ibsens skuespil fra 1884 har tidligere været filmatiseret i en tysk udgave fra 1977 med Bruno Ganz og senere af Bo Widerberg i 1989 med Pernilla August som Gina. Den australske udgave med stjernerne Liv Ullmann og Jeremy Irons har været totalt hengemt, men har så mange styrker, at den fortjener at blive fundet frem fra glemslen.
Skønt filmen stort set kun foregår på to lokaliteter er den ikke teatralsk, men særdeles filmisk. Meget bæres af Ibsens tekst, men det lidt lurvede forstadsmiljø i Sydney danner en overbevisende ramme om det universelle drama om løgne og fortielser og søgen efter sandheden. Den melodramatiske underlægningsmusik forekommer dog unødvendig.