Books / fiction for children / westerns

Vilddyrene


Description


Tegneserie. Da fortiden indhenter Red Kelly i form af tre hævngerrige mordere, vælger han at blive og tage opgøret frem for at flygte fra den overtallige modstander.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Apr. 2013

By

By

Steffen Kronborg

d. 2. Apr. 2013

Vilddyrene er for unge og voksne western-fans.

Op igennem 1970'erne og 1980'erne havde Red Kelly status som en af de førende europæiske westerntegneserier. Alligevel valgte ophavsmændene bag serien at stoppe den efter blot 10 albums; men i 1990 genoptog tekstforfatteren Greg Red Kelly, nu med Michel Rouge (herhjemme kendt fra Marshal Blueberry) som tegner i stedet for Hermann. Vilddyrene er det første af de i alt 5 nye bidrag til serien Red Kelly-album, og albummet repræsenterer både et glædeligt gensyn med en mester inden for intrigekonstruktionens univers og et fint bekendtskab med en dygtig tegner, som næsten formår at leve op til Hermanns kunstneriske niveau. Beretningen om Red Kellys møde med gamle bekendte i skikkelse af tre psykopatiske mordere (titlens "vilddyr") er både solidt konstrueret og flot formidlet i Michel Rouges realistiske streg med mange detaljer i billederne. Farvelægningen kunne være mere nænsomt udført, men det er en detalje i sammenhængen.

Intrigen i Vilddyrene minder tematisk om handlingen i flere af de tidligere albums med Red Kelly-figuren. Konfrontationen mellem civilisationens forkæmpere og lovløshedens repræsentanter er et ofte benyttet tema inden for western-genren.

Vilddyrene betegner et velkomment gensyn med en klassisk tegneserie fra mediets storhedstid i Danmark og samtidig et godt gensyn med en af de dygtigste (desværre nu afdøde) manuskriptforfattere inden for serieverdenen.