Books / nonfiction for children / biografier

Vilhelm Hammershøi : stilhedens maler


Description


Om den danske kunstmaler Vilhelm Hammershøis (1864-1916) liv og værker.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. July 2015

By

By

Jesper Holtoug

d. 27. July 2015

Ved første øjekast kan maleren Vilhelm Hammershøis billeder måske virke grå og kedelige. Måske skal du kigge én gang til og prøve at fornemme de stemninger og følelser, der gemmer sig i de tomme stuer. Og prøv at se, hvad det er han kan med lyset, der strømmer ind gennem vinduerne. For 12-16-årige.

I korte afsnit beskrives Hammershøis liv og arbejde, således at man får indblik i både malerens særlige stil, motivvalg og teknik - og dertil noget om hans liv og særlige forhold til sin tid. Mange udvalgte værker understreger kunstnerens særlige karakter og understreger tekstens budskaber.

En sober og stilfærdig introduktion til én af vores største kunstneres liv og værker. Ingen effektfulde virkemidler, men derimod stille og rolig indføring i Hammershøis grålige, melankolske - men ikke desto mindre - stærkt bevægende verden.

Klar, grundig og oplysende som de få andre bøger i forlagsserien "Kunstbiblioteket". Hammershøi optræder naturligvis i generelle fagbøger om dansk malerkunst, men bogen her er markedets eneste fagbog for modtagergruppen, som behandler Hammershøi selvstændigt. Dog findes der noget materiale på nettet.