Books / fiction for children / sjove bøger

Villads fra Valby lærer klokken


Description


Billedbog. Villads kan næsten ikke vente til fætter Noa kommer på besøg med sin nye hundehvalp. For at kunne holde øje med tiden beslutter Mor at Villads selv skal lære klokken - og selvom det går nemt nok, så går tiden ikke rigtigt hurtigere af den grund.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 29. Jan. 2019

By

By

Signe Rugtved Andersen

d. 29. Jan. 2019

I denne syvende billedbog om Villads fra Valby kan 4-8-årige børn lære om tiden og klokken - eller blot dele en hyggelig stund med deres yndlingsoplæser.

Det er lørdag morgen hjemme hos Villads. Minutterne snegler sig afsted, for klokken to kommer fætter Noa på besøg - og han har sin nye hundehvalp med. Villads kan næsten ikke vente. Mor bliver snart træt af at svare på hvad klokken er og beslutter, at det er på høje tid, at Villads selv lærer klokken. Således udstyret med det store køkkenur går hun i gang med at forklare Villads om lange og korte visere, timer og minutter. Far og Amalie kommer også snart på banen og inden længe har Villads fanget systemet - men desværre går tiden ikke hurtige af den grund; der må da være noget man selv kan gøre?.

Skønt og fornøjeligt gensyn, der lever op til seriens vanlige høje niveau; både på tekst- og billedsiden. I bogen øves det analoge ur og læringssystemet synes overskueligt og letforståeligt.

Villads kan med sine gode idéer og uskyldige narrestreger lede tankerne hen på en bred skare af skønne unger; blandt andet Lasse-Leif, Mageløse Magda og Vitello - men når alt kommer til alt er han jo helt sin egen. Der findes flere bøger om at lære klokken, fx Hvad er klokken, Lotte?Ved du, hvad klokken er?, der har et pap-ur, som barnet selv kan stille på. I Ved du, hvad klokken er? findes der også små opgaver og spørgsmål til tekstenVillads kan med sine gode idéer og uskyldige narrestreger lede tankerne hen på en bred skare af skønne unger; blandt andet Lasse-Leif, Mageløse Magda og Vitello - men når alt kommer til alt er han jo helt sin egen. Der findes flere bøger om at lære klokken, fx Hvad er klokken, Lotte?, der har et pap-ur, som barnet selv kan stille på. I findes der også små opgaver og spørgsmål til teksten.


litteratursiden.dk

d. 29. July 2020

By

By

Line Hoffgaard

d. 29. July 2020

Det er spændende, men ikke helt let, at få styr på klokken. Lad Villads fra Valby hjælpe indlæringen på vej i denne historie om tiden, der kan føles lang eller pludselig gå stærkt. Billedsiden er herl...