Books / fiction for children / roman

Villiam, guldfisken og Freddy Flodslam


Description


Da den 12- årige Villiam støder på den farverige flodbums Freddy Flodslam, er der lagt op til en både sjov og spændende sommerferie ude i naturen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2006

By

By

Tove Delica

2006

Villiam, 12 år, er en rask dreng, der elsker at fiske og at være i naturen. En sommeraften møder han flodbumsen Freddy Flodslam, en slags eneboer med et blomstrende sprog, en masse gode historier og et stort naturkendskab. De to bliver gode venner, og da Villiam får lov at tilbringe sin ferie hos Freddy, oplever de spændende ting i naturen, bl.a. fangsten af en drabelig rovfisk. Det er en rigtig drengebog på den gode gammeldags måde. Bogen er forfatterens skønlitterære debut. Han har tidligere skrevet fagbøger, primært om lystfiskeri, og man mærker tydeligt hans store kendskab til fiskeri og naturens mangfoldighed. Det er hans mission både at underholde og fortælle om eventyret, der venter derude, blot man begiver sig ud i det, og jeg synes, det er lykkedes. Sproget er mundret og letflydende, omend de mange eder fra Freddys mund bliver lidt anstrengende i længden. Bogen er fin til oplæsning for børn fra 9 år, og de kan selv læse med fra 10-11 år. Der lægges op til en fortsættelse, og den skal være velkommen.