Books / fiction for children / dyrefortællinger

Vinden i piletræerne. 4. del


Description


Tegneserie med genfortælling af Grahames klassiske fortællinger om Muldvarpen, Vandrotten, Grævlingen og Den tåbelige Tudse.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 26. Nov. 2001

By

By

Walther Knudsen

d. 26. Nov. 2001

Tegneserie. Fjerde og afsluttende - tror jeg da - bind i Plessixs tegneserieversion af Grahames klassiker. Når man kan komme til at tvivle på at dette er afslutningen, skyldes det de lystne blikke som Tudse sender en flyver i det sidste billede. Aldrig klogere, altid parat til nye eventyr, sådan er Tudse. I dette bind får han sit herresæde, Tudseborg tilbage efter væslernes besættelse af det. Det sker efter et gigantisk slagsmål, og netop her kommer Plessixs stil en anelse til kort. De pragtfulde, detailmættede baggrunde stjæler opmærksomheden fra de dynamiske forgrundsfigurer. Men pyt, det er småindvendinger mod en fornøjelig historie og en ellers superb billedside. Fortsat bred målgruppe fra 6-7 år til unge og den enkelte billedforelskede voksne.


Strip!

Nr. 17 (2002)

By

By

Paw Mathiasen

Nr. 17 (2002)