Books / nonfiction for children

Vindkraft


Reviews (1)


The libraries' assessment

2006

By

By

Jens Verner Nielsen

2006

Som de øvrige i den nye serie Energiens kilder giver bogen et hurtigt overblik til den opgaveskrivende elev fra 6.-7.klasse over et væsentligt og aktuelt fagområde - bygning af vindmøller til fremskaffelse af alternativ energi. Bogen har en indbydende opsætning med teksten i en bred, verssat spalte med åbne, tynde typer suppleret med små, kortfattede faktabokse på tonet baggrund med illustrationerne som det dominerende. På hver side suppleres den ordknappe teksts oplysninger med et eller to velvalgte farvefotos med uddybende billedtekster. Teksten er disponeret med et nyt afsnit pr. opslag og er opdelt i korte underafsnit med stikordsagtige overskrifter. Bogen giver koncentrerede oplysninger om vindens fysiske opståen og dens udnyttelse som hjælpemiddel gennem tiderne, om mølletyper før og specielt nu, om elproduktion og om fordele og problemer ved vindkraft for så at slutte med et afsnit om fremtidens muligheder - alt suppleret med henvisninger til danske forhold. Til sidst en ganske kort ordliste med gode forklaringer, et nærmest symbolsk stikordsregister og seks titler og seks danske webadresser i listen over supplerende informationer. Det er oplysende læsning også til lystlæsning for den teknisk interesserede (fra 12 år). Både i fremtræden og i indhold kommer bogen tæt på Grahams Vind-energi (98/42) og på Parkers nyere og lidt nemmere Vind (04/39).



Information and editions