Guillaume Apollinaire er en af den moderne lyriks fædre, og som sådan bestandig aktuel og velkommen i oversættelse. I disse år dobbelt aktuel derved at han i sin poesi forenede bestræbelserne på at presse udsagn frem ved usædvanlige ord-kombinationer og metaforer, og gennem tekstens fysiske omstændigheder. Han formede sine digte snart som ordinære poetiske tekster, snart som arabesker, slips, spejle, regnvejr osv. En del af sådanne eksperimenter er taget med i udvalget, og det øger dets ønskværdighed. Mogens Faber har gendigtet solidt og skrevet et instruktivt efterord. Det er på tide vi får Apollinaire introduceret, og glædeligt det sker så udførligt.