Books / fiction for children / roman

Vinterridderne


Description


Kvist bliver optaget i Riddernes Akademi, men livet i den svævende by Sanctaphrax trues af en uendelig vinter og rænkespil blandt Akademiets lærde.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. July 2006

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 6. July 2006

Harry Potter - go home, er jeg næsten fristet til at sige, for denne forhistorie 2 i den efterhånden store serie om Kanten, er bare god. Jeg har følt mig både godt underholdt og været ret optaget af den meget fantasifulde og helt specielle verden, som rulles op. Jeg må med skam melde, at jeg ikke har læst serien før, og jeg havde lidt svært ved at finde rundt i persongalleriet og miljøet i starten, så det er ikke en serie, man bare hopper ind i. Hovedpersonen hedder i denne bog Quint og ikke Kvist, og jeg har ikke styr på, om det er samme person, men kort fortalt følger man ham under hans uddannelse i Riddernes Akademi, hvor han plages af en anden elev, som gør alt, hvad han kan for at skade ham i bedste engelske kostskolestil. Der skal også kæmpes på andre fronter, for livet i den svævende by trues af en uendelig vinter og dårlig ledelse efter den øverste nådes død. Forkerte kræfter har taget magten, og det er først efter Quint og hans støtters meget spændende tordenstorm, at normale tilstande kan vende tilbage. Det er en lang og svær bog, men de halvstore drenge fra 11 år er med rette glade for serien. Jeg har nydt de spidst tegnede illustrationer, som lige lægger den sidste glasur på en rigtig dejlig bog.