Vintervæsner

Beboerne af Smørhullet minder ganske rigtigt, som en af lektørerne på første del Den store månefest 02/44 skrev, en lille smule om Mumitroldene. Vi er på besøg i den samme snurrige og pusserløjerlige verden befolket af sære væsener, som hygger sig med hinanden og deres små gøremål i ti små, afsluttede historier. Det er en meget fantasifuld og opfindsom historie, som jeg er sikker på, at børn mellem 5 og 9 år vil more sig over at få læst op. Det vil de både over de sødt naive illustrationer og over vinterfjolleriet på den fjerne planet, hvor man kælker på tør-tør ikke bakken, bygger sneraffer og klapper ihærdigt af et stjernefrø, som vil være stjerne for en aften. Problemer løses ved samarbejde og æbbaskiver, og hvis snabelgrisen Nøffe ikke tør kravle ned af et træ, så bygger man bare et træhus udenom ham. Men som voksen kan jeg godt synes, at opfindsomheden kan virke lidt anstrengende, når handlingen suser fra det ene skøre indfald til det næste. Historien og personerne får ikke ro og plads til at folde sig ud, og lidt luft mellem bogens mange mærkelige navne og udtryk, som kastes gavmildt ud over siderne, ville have gavnet. Men jeg skal jo også bare læse op, mit publikum vil garanteret elske at smage på alle de underlige ord.

Read the full assessment