Den jødiske dreng Leon vokser op i den jødiske del af en lille fattig rumænsk landsby. Først besættes landsbyen af russerne, der brænder den af. Siden havner Leon og hans familie i en tysk/rumænsk koncentrationslejr, og resten af hans familie dør af forskellige grunde. Leon gennemsyres af et udbrændt had til lejrens kommandant, og hans eneste mål efter krigen bliver at få hævn. Han melder sig ind i den franske fremmedlegion, sendes til Indokina og får endelig ram på kommandanten. Romanen giver en fremragende skildring af Leons baggrund og hans hævnmotiv. De forskellige miljøer i Rumænien og Indokina lever gennem forfatterens beskrivelser, og et meget stærkt afsnit fortæller om udryddelsen af en landsby i Indokina. Herved kommer Leons dilemma som fransk legionær frem, eftersom han naturligt sammenligner dette med jødernes skæbne. Claes Johansens brug af sproget giver romanen fine nuancer, som bl.a. i begyndelsen giver den et eventyragtigt præg. Det lykkes derfor forfatteren atføje nye synsvinkler til beskrivelserne af jødernes og Indokinas historie. Bogens titel referer til symbolske afsnit i romanen. Claes Johansen har vist sig som en af de mest talentfulde yngre danske forfattere, og denne roman bør give ham endnu flere læsere.