Kort før studentereksamen møder Kristian to personer, der får betydning for hans videre liv. Cæcilie, som han forelsker sig i, og den anerkendte violinbygger Heinz, som tager ham i lære.Kristian har evner for begge dele, men hans problem er, at han ikke kan vælge eller engagere sig for alvor, ikke tør tage ansvar. Derfor bliver det henholdsvis Cæcilie og Heinz, der kommer til atbestemme, hvilket giver konflikter mellem de to om prioriteten af Kristians lidt vaklende engagement. Først da Heinz dør, og Cæcilie flytter til København, tvinges Kristian til at blive voksen foralvor. Handlingen udspiller sig i Aarhus op gennem 80'erne, og de to unge har gode betingelser, fx lejlighed, studie / læreplads, solid forældreopbakning. Romanen virker sproglig meget sikker. Isærde lange afsnit om violinbyggeri og violinhistorie er flot beskrevet, men også personkarakteristikken virker troværdig og sammenhængende, selv om vi ser aktørerne gennem jeg-fortælleren Kristianslidt umodne briller.Handling er der ikke så meget af, vi følger Kristian fra dreng til mand og lærer meget om violiner. Romanen vil derfor næppe kunne holde den unge læser fanget, men appellerertil den modne læsevante og musikinteresserede - låner. Karsten Brejnbjerg Christensen - selv violinbygger debuterer her overbevisende.