Anne-Marie Mai har i dette 3. bind i serien Nye historier om dansk litteratur, set tilbage på den dialogiske arbejdsform, der i 1985 udmøntede sig i bogen om Michael Strunge. Formen fungerer stadig: det er blevet en dejlig, personlig bog om en klassiker (f. 1922, debut 1945), der viser sig at være spillevende. Bogen indeholder flere tilgange til Erik Knudsen og hans digtning. Vigtig er samtalen mellem Mai og Knudsen, den flyder frit og spirituelt, og man fornemmer, at begge parter nyder den, som fotos af dem også afspejler. Dertil kommer analyser og tilgange til Knudsens digtning dels ved Mai selv og dels ved en håndfuld andre skribenter, det fungerer også godt. Og sidst men ikke mindst er der Knudsens egne bidrag, fx kapitlet "Selvangivelse 2006", som Knudsen indleder med betragtningen: "Skal kunst være politisk? Skal kunstneren engagere sig?" - og det er jo centrale spørgsmål i forhold til et forfatterskab, der har udfoldet sig i såvel lyrik som gennemslagskraftig samfundskritisk dramatik som Frihed - det bedste guld, 1961. Mai og Knudsens bud på en "Knudsen-kanon" er også et vellykket indslag i en bog, der er uomgængelig i Knudsen-litteraturen. "I femten år har jeg holdt skrivepause. Det er underligt at komme i gang igen", slutter Knudsen. Velkommen tilbage, kan man kun sige. Bibliografi.