Virusbomben

Det er kendetegnende for Patricia D. Cornwells forfatterskab, at hun forstår at forny sig hele tiden. Her er retsmedicineren Kay Scarpetta igen på banen, sammen med den helt nye computerteknik, bl.a. anvendes virtual reality og chat-rooms. I Dublin undersøger Scarpetta et lig, som ser ud til at være blevet slået ihjel på en meget speciel måde, som er blevet anvendt 8 år tidligere. Endnu et mordoffer findes, denne gang i Scarpettas egen hjemby, Virginia, og panikken breder sig. Det bliver værre endnu, da det viser sig, at begge ofre er blevet smittet med en særlig form for koppevirus, og at der er blevet udleveret mange vareprøver med koppevirussen, bl.a. til Scarpetta og alle hendes kolleger. Så der er mange problemer, det gælder om at stoppe morderen inden der opstår en epidemi, morderen kontakter Scarpetta via Internettet, og for at kunne spore morderen indvilliger Scarpetta i at "mødes" med vedkommende i et chat-room. Desuden er der frygten for smitte af hende selv og de andre, der har undersøgt ligene, og på det helt personlige plan har Scarpetta svært ved at finde sine ben i forholdet til Wesley. Indimellem synes jeg nok, at bogen bliver noget højteknologisk, men det ødelægger ikke indtrykket af en velskrevet og meget spændende kriminalroman med en uhyre sympatisk hovedperson.

Read the full assessment