"Du bliver ikke vølve af at læse bogen, men du bliver klogere på vølvens verden". Informativ og velskrevet guide med planteoversigt til interesserede i nordisk mytologi - unge som ældre.
Gudrun V. Gotved har været asatroende fra barnsben og har tidligere udgivet Asatro : nordisk spiritualitet I dag er hun vølve, og i denne udgivelse fortæller hun først sin egen historie. Så følger en oversigt over kildemateriale i form af historiske fund, og i næste kapitel gennemgås de gængse runer. Kapitlet om vølvens arbejdsmetoder kommer bl.a. ind på varsler, udesidning, healing, galder og sang. Sidstnævnte giver også anledning til eksempler på vers, hvor de fleste er samlet i appendiks sidst. Vølvens planteleksikon har over 50 beskrivelser, fra agermåne til vejbred, illustreret med Flora Danica-tegninger. Til sidst opskrifter på vild mad, med farvefotos af processen og det færdige måltid.
En ydmyg holdning til faget præger hele bogen, som er en virkelig vellykket introduktion. Formidlet i en behagelig tone, og teksten er skåret ind til det relevante og vedkommende. Planteleksikonnet er fint og overskueligt sat op, med relevante fakta om virkning. Findesteder er med vilje ikke medtaget, fordi de hurtigt forældes. Det er en god overvejelse, ligesom at samle versene i et appendiks, så de ikke ødelægger læseflowet.
Jorden syngerHex : naturens kraft og nordiske rødder og Hex : urter, klarsyn og medsøsteri om samme emner vil også have interesseJorden synger : naturens kraft og nordiske rødder og : urter, klarsyn og medsøsteri om samme emner vil også have interesse.