Books / nonfiction / rejseguides

Voilà Paris! : guide til mad & shopping


Description


Anbefalinger af spisesteder og butikker i Paris' tyve arrondissementer, garneret med opskrifter på retter fra det franske køkken.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Apr. 2011

By

By

Poul Flou Pedersen

d. 1. Apr. 2011

Meget indbydende guidebog til Paris med en ny vinkel, nemlig mad og shopping, som bogens undertitel anfører. Lige noget for alle livsstilsbevidste danske turister, der har godt med euro på kreditkortet.

Pariserguidens to forfattere er designer Ane Rørdam Hoffmeyer og kok Jens Vestergaard Jensen, der blandt andet fik lært Paris rigtig godt at kende, da ægteparret sammen med deres børn i en periode flyttede til byen. Bogen sprudler af deres begejstring over stemningen i Paris og de mange spændende butikker og restauranter, som de fortæller om i en direkte og sjov tone. Bogen gennemgår Paris' 20 arrondissementer et for et, deres særkender og gode steder. En rigtig god idé i bogen er en række opskrifter på fransk mad med tilhørende indkøbshenvisninger for de turister, der bor i lejlighed og har lyst til at variere cafébesøgene med egen madlavning. Der er ikke et eneste kort i bogen, og forfatterne anbefaler i forordet at anskaffe et godt bykort. Bogen er smart og frisk i sin opsætning, og dens kategoriopdeling i fx mode, byrum mv. virker nem at bruge. Bagerst en lille parlør og gode registre over de steder, der er beskrevet i bogen.

Minder i stilen om Louise Sandagers Paris mon amour fra 2007 og Min by Paris fra 2009, men Voilà Paris! beskriver langt flere butikker, markeder, restauranter mv.

En rigtig vellykket guidebog, der henvender sig til de erfarne Paris-rejsende, som allerede har set alle turiststederne, men nu vender tilbage for også at fange lidt af byens ånd.