Vold er for yndere af eksperimenterende tegneserier.
Titlen fortæller det meste om indholdet i Jørgensens og Piskets tegneserie. Jean kommer ud af fængslet og modtages af kæresten Inès. Men udenfor venter også mødet med Jeans syge mor - og nok så vigtigt: opgøret med hans kriminelle fortid. Det sidste spænder ikke stille af og giver anledning til både angst, smerte, lidelse og død - det hele i rigelige mængder. Handlingen præsenteres via korte, suggestive tekstblokke kombineret med små dagbogsuddrag. Udtrykket er klart overordnet indholdet i Jørgensens beretning, der med god ret kan ses som en gennemspilning af noir-genrens grundbestanddele. Også Piskets stiliserede og stærkt ekspressive billedside prioriterer atmosfære og slagkraft højere end formidling af et realistisk univers. De altdominerende mørkebrune og mørklilla grundfarver understreger den dystre og klaustrofobiske stemning i indholdet (og gør samtidig de maskinskrevne tekster næsten ulæselige).
Hans Otto Jørgensens tredje udgivelse i år knytter an til forfatterens øvrige produktion via sit kontante sprog med korte, staccatoagtige sætninger og lakoniske formuleringer. Piskets billeder har i deres dynamiske opgør med den traditionelle tegneseries udtryk mindelser om tegninger af yngre, "vilde" kolleger som Jan Solheim, Søren Mosdal og Ib Kjeldsmark.
Vold eksperimenterer såvel med indholdet som med formen og udtrykket, og tegneserien må nok mest ses som en afprøvning af mediets grænser.