Moses er kun 14 år, da Marie falder død om på køkkengulvet. Han er nu overladt til en uvis skæbne i Kawenis slumkvarter "Gaza" på den tropiske franske ø Mayotte i Det Indiske Ocean. Til læsere af gode samtidsromaner.
Franske Marie, bosat på Mayotte, ønsker sig brændende et barn. Den spæde Moses med et grønt og et sort øje dumper ned i hendes arme, da hans biologiske mor, en illegal indvandrer, mener han er besat af jinner og efterlader ham på hospitalet. Efter Maries død flygter Moses ud af huset med deres hund Bosco og en rygsæk, og efterlader hende der. Han søger fællesskab og bliver optaget i Bruces bande. Her mærker han volden og hadet på egen krop. Nathacha Appanah (f. 1973) er en mauretansk-fransk forfatter, som nu er oversat til dansk med denne roman.
Romanen kaster et skarpt lys på vold, brutalitet, fattigdom, racestridigheder og uønsket migration på en overset fransk øgruppe. Den er samtidig et rørende portræt af en teenager og en ungdom uden håb for fremtiden, skrevet i et poetisk - og til tider råt sprog. Forfatteren overlader overbevisende den fortættede fortælling til fem centrale personer, der taler på skift om sig selv og de andre, to af dem fra graven. Bogen er velegnet til læsekredse.
Jordens saltOver havet under jorden er en medrivende og dramatisk roman om migranters vanskelige vilkår. Over havet under jorden er ligeledes en medrivende roman om et aktuelt emne - migration ved Europas grænserJordens salt er en medrivende og dramatisk roman om migranters vanskelige vilkår. er ligeledes en medrivende roman om et aktuelt emne - migration ved Europas grænser.