Det er angiveligt et autentisk tilfælde, der har inspireret Torben Nielsen til at skrive denne usædvanlige kriminalroman om to voldtægtsaffærer. Hans ærinde har været at påvise, hvor uhyrevanskeligt det er for politi og domstole at nå til bunds i voldtægtssager, og som tidligere politimand forsvarer han politiets ofte spektiske holdning over for kvinder, der anmelder voldtægt. Denene historie handler om en flot og velsitueret - og ualmindelig led - ejendomsmægler, der forbryder sig mod en kvinde, der er alene hjemme. Kvinden er desværre næsten for ærlig over for politiet,og retfærdigheden sker ikke fyldest. Torben Nielsens respekt for nævningesystemet kan iøvrigt være på et meget lille sted. I den anden sag bliver en ung jugoslavisk fremmedarbejder på sinkestadietfejlagtigt dømt for voldtægt mod en skolepige. Bogen er fængslende og så sober, som den nu engang kan være med dette emne. Den skal nok blive læst, når forfatteren hedder Torben Nielsen, og lånerneved jo, hvad de gårhjem med, når romanen hedder Voldtægt.