Books / nonfiction / billedværker

Vor fælles jord : en hyldest til vores fantastiske planet


Description


Billedværk med fotos fra hele verden af de mange forskellige naturtyper, dyre- og plantearter der findes.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. Mar. 2006

By

By

Erik Nicolaisen Høy

d. 24. Mar. 2006

Denne fotobog beskriver sig selv som en "hyldest til livet og en farverig rejse midt i biodiversiteten". Underforstået: inden vi har ødelagt det hele. Og fotografierne lever fuldt op til det formål: Der er tale om dobbelt- eller ensidige billeder i farver i en enestående kvalitet, såvel teknisk som motivmæssigt. Billeder som bringer minder om en anden berømt franskmand, nemlig Jacques Cousteau. Bogen er opdelt i otte hovedafsnit: Oceanet, ørkener, det åbne land, polerne, vådområder, bjergene, skovene og byerne. Hvert afsnit viser dyre- og plantelivet og landskaber, når de er flottest. Dette er altså først og fremmest en bog til øjet, hvor hvert billede fortæller sin egen historie. Det er en meget stor bog som vejer omkring 4 kg. Teksten består af to indledende sider til hvert afsnit og korte billedtekster. Forfatteren er fransk journalist og præsident for en forening, der bærer hans navn, samt producer på en tv-serie om emnet.



Information and editions