I anledning af De samvirkende danske Husholdningsforeningers 60-årige beståen er medlemmerne fra land og by blevet opfordret til at sende deres favoritopskrifter og bemærkninger om disses oprindelse til foreningen. Cirka en trediedel af opskrifterne er derefter udvalgt og samlet i denne kogebog, der er bearbejdet af kendte husholdningseksperter, hvorved blandt andet er opnået ensartethed i opskrifternes tekst. I øvrigt er bogen delt op i afsnit efter indhold således: Forretter og frokostretter, hovedretter, desserter og bagværk, og de enkelte opskrifter er alle udformet, så de er overskuelige og nemme at arbejde efter. Samtidig får man så ved hver opskrift dens forhistorie, der til tider fortæller et lille stykke egnshistorie og til tider virker noget privat, men opskrifterne er gode og gennemprøvede. Bogen er yderst inspirerende og kan anbefales til bibliotekernes hylder. Typografien er ret god, der er nogle få farveplan-cher og bogen afsluttes af register.