Books / nonfiction / erindringer

Vores engelske hus


Description


En personlig fortælling om at eje et gammelt hus i England og om glæden ved at besøge historiske huse og idylliske haver i Midtengland.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Oct. 2018

By

By

Stine Grabas

d. 23. Oct. 2018

En personlig fortælling om at eje et gammelt hus i England og om glæden ved at besøge andre idylliske steder i nærheden. For læsere af bøger med mange personlige anekdoter iblandet en forkærlighed for engelske landsbyer.

Efter en ferie i England falder forfatteren for et charmerende hus, som hun og hendes mand efterfølgende køber. De må snart sande det hårde arbejde ved at vedligeholde et gammelt engelsk hus og de får mange overraskelser undervejs i renoveringen. Men kærligheden til stedet og naturen overskygger alt. Små personlige anekdoter er dominerende for bogen samt beskrivelserne af de mange ture i det engelske landskab, som ægteparret foretager. Folkmann har tidligere udgivet flere rejsebøger samt magasinet "Anglofilia".

Hyggelig bog med mange personlige anekdoter, som kan betegnes simple, men de giver en god stemning. Derudover er der mange henvisninger til steder at besøge, hvis man skulle befinde sig i det sydlige England. Læsning, der egner sig til en lun sommeraften i hængekøjen.

Uden at nå helt samme højder, kan bogen sammenlignes med Mellem paradisæbler og skvalderkål, som ligeledes har mange personlige anekdoter om naturen.