Books / nonfiction for children

Vores festdage


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Mar. 2018

By

By

Janne Møller Nielsen

d. 23. Mar. 2018

Bogen gennemgår kort 12 særlige begivenheder i privat- og arbejdslivet, som vi typisk fejrer eller markerer. Fra 8 år. Kan også bruges af unge/voksne, der er i gang med at lære dansk.

Bogen fortæller om festdage som barnedåb/navngivning, konfirmation/non-firmation, 18 år og myndig, fødselsdage, forlovelse, bryllup, kobberbryllup, sølvbryllup, endt ungdomsuddannelse, jubilæer på arbejdspladsen og begravelse. Hver begivenhed behandles på én side med 1-2 fotos og en kort tekst på 2-3 linjer. Der ikke indholdsfortegnelse, men bagerst gives et overblik over de 12 begivenheder, bogen fortæller om. En QR-kode giver adgang til at få teksten læst op. Bogen udgives med blødt omslag i serien "FaktaLet. Samfund".

Formålet med serien "FaktaLet. Samfund" er ifølge bogens bagside at give "viden om de danske værdier og den måde, som det danske samfund er indrettet på". Det er en udfordring at formidle viden, når teksten skal være kort og let, og i bogen her er det begrænset, hvor meget viden læseren får med sig, da teksten nærmest konstaterer og opremser begivenheder uden at uddybe eller forklare. Barnedåb og konfirmation omtales fx uden et ord om den kirkelige, kristne betydning. Et foto i oversigten bagerst har vandmærket "Colourbox" henover, og der er forstyrrende baggrundslyde i QR-kode-oplæsningen.

Vil man læse mere om emnet, anbefales Højtider og festdage, der er for samme målgruppe, men mere uddybende.