Books / fiction for children / pegebøger

Vores store by


Description


Pegebog. Uden ord vises scener fra livet i en storby, bl.a. i lufthavnen, i en zoologisk have og på en markedsplads.

Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 5. Sep. 1996

By

By

Susanne Thøfner

d. 5. Sep. 1996

Selvom disse bøger hverken er nye eller nytegnede, virker deres billeder stadig søde og sjove, og de indbyder beskueren til at gå på opdagelse i deres naive, farvestrålende landskaber i den velkendte streg. Bøgernes emneområder er overlappende, og Vores store by viser bl.a. lufthavn, zoo, indkøbscenter, vandland og marked, hvor Her og der i byen bl.a. viser park, højhus, havn, vandland og tivoli. Bøgerne er tekstløse, og alle skilte på huse, busser o.l. er oversat til dansk. De fleste af billederne har modstået tidens tand på bedste vis og passer udmærket også til danske forhold. Hver af bøgerne, der har dejlige solide kartonsider med rundede hjørner, indeholder 8 opslag, når man regner omslaget med, og hvert opslag viser et væld af detaljer, der stadig kan anvendes som et grundlag for samtale og udforskning af en voksen med et nysgerrigt barn, fra ca. 2 år.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Kristian Nielsen (skole)

d. 18. Dec. 2018

Vores store by er ligesom Ali Mitgutsch's tidligere udgivne billedbøger (Her og der i byen, I vores landsby, Herpå vores legeplads, Tag med til vandet) i stort format og består udelukkende adtegninger. De farvelagte tegninger er holdt i samme stil som tidligere. Siderne er karton, der gør bogen robust og velegnet til flittig brug. Fra storbyen er der glimt fra lufthavnen, Zoo,indkøbscenter, Vandland, markedsplads, aftenstemning og vinterbillede. Alle opslagene byder på mange detaljer, som viser nogle af de aktiviteter, der udfolder sig i en storby. Hvert opslag giveranledning til at fortælle forskellige historier, alt efter, hvilke øjne der ser billederne. De giver også lyst til at gå på nye opdagelser, hver gang brugeren tager den frem. Lysten til nyeopdagelser/oplevelser og den deraf følgende spørgetrang/ videnhigen kan også være med til at udvikle barnet sprogligt. Bogens målgruppe er førskolebørn og folkeskolens yngste elever. Iskolesammenhæng kan den evt. anvendes iindskolingsfasen som udgangspunkt for samtale/ projektarbejde om den by, man selv bor i.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Lene Kristiansen

d. 18. Dec. 2018

En ny bog i en række, der startede for snart 20 år siden, må vel kaldes en sjældenhed. I vores landsby og Her og der i byen hed de første, Vores store by er sidste skud på stammen. Formatet,stilen og farverne er de samme; Mitgutsch har ikke ændret udtryksmåde, hverken hvad angår ide eller tegnestil. Rammen er denne gang storbyen, med hvad den kan byde på af specialiteter: lufthavn,ZOO, storcenter, friluftsbad, marked, byen 'by night', og sidst det obligatoriske vinterbillede, hvor al trafik er lammet. Udover alle detaljerne er der mange humoristiske situationer i bogen.'Bøger gør dig klogere' står der i neon på aftenbilledet, Mitgutsch må have læst et par stykker. Vores store by kan man nemlig også blive klogere af, der er mange ting at se på og snakke om foralle Mitgutsch-elskere fra 2 år.


Berlingske tidende

d. 30. Oct. 1990

By

By

trine

d. 30. Oct. 1990


Land og folk

d. 10. Oct. 1990

By

By

Carsten Skov

d. 10. Oct. 1990