Det er ikke første gang CBT har skrevet erindringer: i 1991 kom Arv og gæld. Desuden er biografier hans speciale. Han har skrevet om bl.a. Bob Dylan, Hitchcock og, naturligvis, Rainer Werner Fassbinder, så det er ingen overraskelse, at hans skriver mildt og intenst om sin østjyske landbobarndom. Der er ligeledes mange milde erindringer om hans tid som ægtemand og far. Men vreden er der også i bogen. I bemærkelsesværdige mængder. Hans erindringer er isprængt meninger om kristendommen, feminismen etc., der, når de knyttes til enkeltpersoner, har et fynd, så det ikke ville undre mig, om bogen vil medføre polemikker og måske endda sagsanlæg. Det sidste kan blive vanskeligt, for han er så at sige altid i stand til omhyggeligt at begrunde sine udfald. Om så diverse filmmennesker og præster altid er helt enige, er en anden sag. Jeg føler, der er mere end én bog i dette erindringsbind: både erindringer om bl.a. en tabt verden på landet, et uafsluttet opgør med "de indfødte" på det danske filmparnas og en intens politisk udmelding. Som erindringsbog er den forfriskende og anderledes. Der er sunde ord i en tid, hvor vi alle tilsyneladende er enige om, at vi er i gang med danske films anden guldalder, og at "etniske danskere" altid er bedre end alle andre.