Waiting for the barbarians

I en fjern grænsepost forsøger borgmesteren at holde militæret på afstand, mens man venter på barbarerne. Et drama, en anti-kolonist fortælling, fortalt i et gammeldags filmsprog.

I en grænsepost, i et unavngivet rige, styrer borgmesteren dagligdagen med rolig hånd. Så ankommer oberst Joll. Joll sætter en undersøgelse i gang. Man vil finde ud af om der er problemer med lokalbefolkningen og om der en potentiel risiko for at "barbarerne fra bjergene" vil angribe grænseposten og dermed hele riget. Borgmesteren ønsker kun at der er fred og ro men militæret har en helt anden dagsorden, en dagsorden baseret på frygt og mistillid. Baseret på J. M. Coetzee klassiker Vi venter på barbarerne fra 1980 - Coetzee står selv for filmens manuskript.

Intentionerne bag filmen er gode, ambitionerne er store, en samfundskritik, en belysning af det mørke i mennesket. Filmen er fortalt på en gammeldags måde, nærmest som om David Lean er på spil. Filmen er også velspillet. Desværre tager det mere end en time, før fortællingen for alvor bider sig fast. Den sidste halve time nærmer sig dog det mesterlige. Så det er en film, der ikke fremstår helstøbt, men en film der bestemt er værd at se.

En meget anderledes, men også sammenlignelig, anti-koloni fortælling som Dommedag nuLawrence af Arabien og i forhold til det klassiske filmsprog en film som Lawrence af ArabienEn meget anderledes, men også sammenlignelig, anti-koloni fortælling som Dommedag nu og i forhold til det klassiske filmsprog en film som .

Read the full assessment