"Et særkende ved sangerinden Kira Martini er det bredspektrede valg af materiale fra slidte rockklassikere som "Let's Twist Again" over jazz-standards til brasiliansk folklore. Den brede vifte bliver flot samlet af hendes varme, personlige stemme, helt uden antydning af manerer ... En udgivelse, der kun kan gøre lytteren glad, ikke mindst når man genoplever numre, der uretfærdigt er gået næsten i glemmebogen. Medvirkende til det er selvfølgelig også det omgivende orkester i divergerende aldersklasser, som synes at være skabt til at levendegøre Kira Martinis intentioner".