Books / nonfiction / biografier

Wegner - bare een god stol


Description


Udgivet i forbindelse med udstilling på Designmuseum Danmark.

Om møbelarkitekten Hans J. Wegners (1914-2007) liv, værk og arbejdsmetode suppleret med fotografier, originalskitser og arbejdstegninger.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 3. Apr. 2014

By

By

Rikke Bruun

d. 3. Apr. 2014

Hans J. Wegner er en af de mest kendte danske møbeldesignere, og bogen her giver her en beskrivelse af mennesket og hans livsværk. Her er både noget for dem, som interesserer sig for manden bag og for dem, der er mere generelt interesseret i dansk møbeldesign.

Hans J. Wegner (1914-20007) er verdenskendt for sine møbeldesigns og er en af verdens mest produktive møbeltegnere med over 3500 designs, hvoraf cirka 500 har været sat i produktion. Bogen er inddelt i 2 dele, hvor første del "Fra dansk traditionalist til international modernist" på cirka 80 sider handler om Wegners liv og arbejdsliv og er rigt illustreret med fotos og tegninger. Bogens anden del "Møbeltyper og ledemotiver" illustrerer igennem fotos, skitser, arbejdstegninger og meget lidt tekst historien om Wegners værk. Bogen udkommer i forbindelse med 100-året for Wegners fødsel og ledsager en udstilling på Designmuseum Danmark.

Forfatteren udgav i 2006 Hans J. Wegner, som var det 11. bind i serien Danske designere, som nærværende bog er en viderebearbejdning af. Desuden findes Jens Bernsens bog Hans J. Wegner, 2001 på mange biblioteker.

En flot og rigt illustreret bog om Hans J. Wegner som både giver mulighed for fordybelse i Wegners livsværk og for at bladre igennem bogen og nyde de mange smukke møbeldesigns.


Antik & auktion

2014, nr. 5

By

By

Hanna Nielsen

2014, nr. 5