Ragnar Svanström var i flere år Grimbergs medarbejder. I 1981 skrev han monografien om Kejser Wilhelm II. Weimarrepublikkens Tyskland handler om de kun 14 år, fra 1919 til 1933, hvor Tysklandvar et demokrati. Republikken var født i store vanskeligheder: store kredse i befolkningen ønskede ikke en borgerlig republik; en modstand, der også var til stede i kabinettet; dertil kom socialustabilitet, og ikke mindst trykket udefra, især spørgsmålet om krigsskadeerstatningerne. Svanström følger skiftevis den politiske udvikling, og udviklingen i kulturlivet (litteratur, teater,film). Han lader således den politiske udvikling afspejle sig i kunsten (og omvendt). Bogen rummer spændende portrætter af politikerne (Rathenau. Stresemann, Bruning m.v.) og af kunstnerne (Toiler,Remarque, Brecht, Piscator, E. Bergner, Reinhard). Velskrevet og illustreret med samtidige fotos og tegninger (Simplissimus). Bogen udelader helt den proletariske kultur, og nævner næppe KPD,ligesom den forekommer nogetBerlincentreret. Men bogen er god. Sammenstillingen af traditionel historie og kultur er lykkedes og fungerer. Forfatteren har øst af erindringerne og litteraturen.Spændende og underholdende med mange skarpe analyser. -Golo Mann har i Tysklands historie 1919-1945 behandlet samme periode i en noget mere tør og typisk historisk fremstilling.