Film / fiction

Whip it


Description


Den 17-årige Bliss kæmper med at løsrive sig fra sin mor, og finde et ståsted i tilværelsen. Hendes dominerende mor vil have, hun skal deltage i skønhedskonkurrencer, men Bliss vil hellere dyrke rulleskøjtesport, og de to ting bliver meget svære at forene.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Sep. 2010

By

By

Ricki Elsgaard

d. 23. Sep. 2010

Målgruppen er primært unge piger, der kan identificere sig med filmens problemstilling om forældreløsrivelse, og at finde et ståsted i tilværelsen. Scenerne på rulleskøjtebanen er ret barske, så om end det er et komediedrama, er aldersgrænsen sat til 15 år.

Whip it er en klassisk historie om den 17-årige Bliss, der kæmper med at løsrive sig fra sin dominerende mor og finde en mening med tilværelsen. Hun bliver slæbt med til alverdens skønhedskonkurrencer, hvilket hun, sit udseende og selvværd taget i betragtning, ikke er den oplagte deltager i. Da hun en dag opdager sportsgrenen rulleskøjteløb (en slags 6-dagesløb på rulleskøjter), melder hun sig i al hemmelighed til holdet og bliver hurtigt den nye stjerne. Men hvordan vil den nye sportsgren harmonere med moderens ønske om hæder og ære ved alverdens skønhedskonkurrencer?.

Der findes mange film med samme tema, fx den udmærkede Remember me, 2010 om en ung mands løsrivelseskamp fra sin dominerende far. De to veninders venskab, der sættes på en hård prøve, så vi også (langt bedre) fortalt i Ghost world, 2001.

Whip it udkom direkte på dvd herhjemme. Det er skuespilleren Drew Barrymores instruktørdebut, og om end det er et sympatisk forsøg på at forene drama og komedie og sætte det i en lidt hårdtslående sportskontekst, så er det set før og bedre. Der skal nok være enkelte i målgruppen, der er godt underholdt og kan identificere sig med hovedpersonen, men for langt de fleste vil det formentlig være en helt overflødig film.