White girl : digte

Bogen vil nydes af læsere af ny dansk litteratur. Mange unge vil kunne genkende sig selv i teksterne, så den kan bruges i undervisning.

C.H. har brugt postkort skrevet af kvinder på et højskolehold til at digte over deres værste rejseoplevelser. Det er der kommet 34 tekster ud af. De handler om den hvide rejsende pige som offer for omgivelserne. Rollerne er byttet om, så det er den rige, hvide pige, der nu er den underlegne. Sproget er ligeledes byttet til offerets ubehjælpsomme "pidgin-dansk": "Til den menneske i den land, der mig lade sidde på trappe og falde i søvn med den sygdom. Jeg ikke orke kalde efter hjælp." Tonen er vred og forurettet, og det giver sproget en gevaldig energi: "Jeg sige dig noget: Jeg aldrig glemme den her. Lige meget hvad jeg lave dag og nat, så den her billede dukke frem i min hoved. Jeg stege flæsk, den dukke frem." Vreden gælder mænd og kvinder i de besøgte lande i Afrika, Asien, Amerika og Grækenland, der har optrådt sexistisk, bedrevidende, har snydt og forsøgt at narre penge fra den hvide pige. Det er ikke ærindet at se ind bag snyderiet og prostitutionen og se elendigheden bag. Der er i sproget solidariteten ligger. Én gang får "den hvide turist der tror, han er indfødt, der tror han er sort mand" på puklen, når han smykker sig med sit "venskab" med de indfødte.

Andre, der på denne måde tager et ubehjælpsomt sprog til sig og giver det liv? Højholt måske.

Samlingen er spændende, men har sine begrænsninger. Sproget er drevet lige til grænsen.

Read the full assessment