Books / fiction for children / roman

Wilbur, en møgunge


Description


Wilbur er en irriterende møgunge. Det synes de fleste børn og voksne omkring den lille dreng. Og dog - måske er der noget andet fat. Måske er Wilbur en dreng, der ikke kan gøre for, at han er så fuld af energi, at alt ender i ballade.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Jesper Holtoug

2007

God brugsbog for børn og voksne, som har ADHD-problematikken inde på livet. Konkret og præcis fortælling om en lille dreng med denne opmærksomhedsforstyrrelse. Selvom ADHD har mange varianter, er der fællestræk nok til at gøre bogen generelt brugbar. Anvendelig for forældre, men især for klasser og enkelte børn - primært aldersgruppen 6-12 år.

Realistisk og følsomt indblik i, hvordan det opleves at leve tæt på et barn med alvorlige opmærksomhedsforstyrrelser, som reagerer impulsivt og egoistisk på enhver situation. Bogen beskriver, hvor svært det er for andre børn at acceptere de særlige regler, der må gælde for sådan et barn, og hvor svært det er for de voksne at dreje et sådan barns liv væk fra uendelige nederlag. Fine, afvæbnende illustrationer samt gode faktaafsnit. Enkelte ord og vendinger i teksten er markeret med rødt, hvilket antages at angive de meget få ord og begreber, som et ADHD-barn umiddelbart registrerer?.

Bogen her er den eneste, der fagligt og konkret tager fat på ADHD-problematikken i skønlitterær form.

Historien som sådan er ikke det mest interessante i bogen, men det er derimod den meget relevante problematik, der behandles. Alle, der færdes blandt børn ved, hvad det drejer sig om og hvor svært det er, når adfæld og opførsel falder helt udenfor de almindelige rammer. Det er her, at rummeligheden skal stå sin prøve. Bogen er et indfølende og forstandigt indlæg i en problematik, som ingen bør få lov til at sno sig uden om.