"Miguel har allieret sig med nogle af tidens mest interessante og kompromisløse producere på sit nye album, og det er virkelig kløgtigt, for hans musik tangerer til tider flødebolle-R&B. Men med hjælp fra blandt andre de to britiske producerbrødre A. K. og Jai Paul, som altid formår at drysse deres lydsignatur med mystik, og med hjælp fra den garvede neosoul-producer Raphael Saadiq, bygger Miguel bro imellem tidens alternative R&B-tendenser og den klassiske babymaking-musik, på en måde der minder om et møde imellem Prince og D'Angelo ... Selv om albummet er letpåklædt, er der dejligt mange lag, man kan pille af, og groovende genregreb man kan udforske. Fra synth-tunge beats og mudret rock til alternative R&B-elementer".