Music / r&b

Wildheart


Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 10. Aug. 2015

By

By

Thomas Tiedje

d. 10. Aug. 2015

<i>"Too proper for the black kids/Too black for the Mexicans", synger den amerikanske r&b-sanger med de mexicanske rødder Miguel på sit tredje album. Her er sexede sange og ord som "pussy" og "nigga", men alligevel er Miguel et pænt stykke fra traditionel mainstream-r&b. Sammen med kunstnere som Frank Ocean og The Weeknd tilhører Miguel en ny trend indenfor den maskuline r&b-scene, hvor musikken er mere elektronisk og lyrikken handler om andet end sex på silkelagner. Modsat The Weekend hylder Miguel det intime samspil indenfor parforholdets faste rammer, og med sin let hæse croonen, er der mange referencer at spore: Her er Prince, Marvin Gaye og Lenny Kravitz med i lyden, og gennem hele albummet løber en lun soulfeel. På den mandlige side er "Wildheart" årets r&b-album so far.


Gaffa [online]

d. 18. July 2015

By

By

Maria Therese Seefeldt Stæhr

d. 18. July 2015

"Miguel er den type artist, der er lidt svær at blive klog på. Han er dygtig. Hans vokal er blød som smør og rå som var den slidt af tid, røg og whiskey. Produktionerne er varierede og velproducerede. Samtidig er der bare noget uendelig ensformigt over de evindelige tekster om sex og damer. Hvorfor er det, han er så karrig med at vise flere nuancer af alt det, han kan? ... Jo, Miguel har fat i noget interessant, men han spiller for meget på det sikre. Det er dog slet ikke nødvendigt, for et nummer som Leaves viser, at han sagtens kan gå flere veje med sin musik - uden at han mister hverken troværdighed eller fans. Måske endda tværtimod".


Politiken

d. 13. July 2015

By

By

Lucia Odoom

d. 13. July 2015

"Miguel har allieret sig med nogle af tidens mest interessante og kompromisløse producere på sit nye album, og det er virkelig kløgtigt, for hans musik tangerer til tider flødebolle-R&B. Men med hjælp fra blandt andre de to britiske producerbrødre A. K. og Jai Paul, som altid formår at drysse deres lydsignatur med mystik, og med hjælp fra den garvede neosoul-producer Raphael Saadiq, bygger Miguel bro imellem tidens alternative R&B-tendenser og den klassiske babymaking-musik, på en måde der minder om et møde imellem Prince og D'Angelo ... Selv om albummet er letpåklædt, er der dejligt mange lag, man kan pille af, og groovende genregreb man kan udforske. Fra synth-tunge beats og mudret rock til alternative R&B-elementer".


Berlingske tidende

d. 17. July 2015

By

By

Pernille Smith Larsen

d. 17. July 2015

"Mange af de artister, der ligesom Miguel er blevet indlemmet i 10ernes såkaldte »alternative r'n'b'« såsom The Weeknd og Drake, ser sangtekster som en lejlighed til at skabe en udførlig manual for, hvordan man kan være den ultimative narrøv over for sine (sex) partnere. Derimod viser Miguel på »Wildheart«, at man sagtens kan hylde kødets lyster uden at give afkald på omtanken ... Havde Miguel og hans medproducere lempet på deres lo-fi æstetik, der indimellem får én til at føle, at man famler rundt i en reverb-tung pink tåge, ville »Wildheart« være en oplevelse, man fuldt ud kunne hengive sig til".


Information

d. 25. July 2015

By

By

Lasse Posborg Michelsen

d. 25. July 2015

"Det er sexpositivt, ikke bare fordi det ser positivt på sex, men fordi det anerkender klicheerne som en del af billedet. Det mest interessante ved Miguel er, at spillet på klicheerne ikke bare foregår i teksterne, men også finder sted rent musikalsk. Hør f. eks. »Flesh«, hvor han synger »woman put me right where i belong« og lige presser stemmelæberne på ordet »women«, så der opstår en lummer skratten i stemmen. Med den slags små humoristiske detaljer, placerer Miguel sig i direkte forlængelse af Beyoncés album fra 2013, hvor hun introducerede en ny leg med de popmusikalske signifianter for sex og seksualitet".