Sidst vi forlod Ridder Aymar og hans væbner Olivier, var efter en dramatisk oplevelse, fuld af mystik og med en forbandelse fra fortiden i form af et spøgelse som modstander. Den oplevelse fårAymar til at beslutte sig til at drage på pilgrimsfærd, og denne beslutning føres ud i livet i album nr. 7. Aymar bliver fører for en flok fattige pilgrimme. Hvert album bærer en persons navn ogdenne gang er titelpersonen det unge brushoved William, søn af en af Aymars gamle venner. Aymar og hans følge må da også redde William ud af et selvforskyldt fangenskab i Ungarn. Hermann lader iøvrigt sin titelperson portrættere på omslaget foran et udsnit af Bayeux-tapetet, en spidsfindig sammenblanding af den fiktive William og den historiske William the Conqueror. Tårnene iMaury-skoven er af høj kvalitet ikke mindst på billedsiden. Hermanns evne til at fortælle i tekstløse billeder og samtidig bevare en fortættet spænding er meget flot og kan indgå i etundervisningsforløb om tegneserier. Eventueltkan Steffen Kronborgs bog fra 1985, Eventyrets mange ansigter, hvori Hermann portrætteres, bruges som igangsætter. Men serien er også til god,spændende underholdning og som sådan efterspurgt af elever fra omkring 8. kl. og opefter.