Books / fiction for children / noveller

Winnie går efter guldet


Description


Winnie og Wilbur farer vidt omkring, når de holder fest, redder jorden, passer en baby og deltager i en idrætsdag på den lokale skole.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Mar. 2014

By

By

Rikke Skram-Skuldbøl

d. 10. Mar. 2014

Her følger endnu en titel i den populære højtlæsningsserie om heksen Winnie og katten Wilbur, som har de 5-9-årige som målgruppe. Forsiden vil uden tvivl tiltrække målgruppen, hvis de ikke allerede er bekendt med serien.

Dette er sjette bog i serien om det skøre makkerpar, hvor den første var Mini Winnie. Bogen er, som seriens øvrige titler, opdelt i fire afsluttede historier. Hovedpersonerne kommer vidt omkring, idet de sammenlagt når at holde fest, redde jorden, passe en baby og deltage i en idrætsdag på den lokale skole. Det er gennemgående for alle historier, at de er sprængfyldt med sjov og ballade. Alle opslag er prydet af skøre og skæve illustrationer med masser af bevægelse - udformet i sort streg.

Historierne kan sammenlignes med humoristiske titler fra Roald Dahl - fx Den fantastiske hr. Ræv. Bogen kan endvidere relatere til Charlotte Fleischers serie om Den lille heks.

Historien er et dejligt gensyn med to skæve eksistenser. Her er tale om nem og uforpligtende underholdning, som vil være oplagt til et godt grin før sengetid. Illustrationerne understreger og ledsager historierne gennemgående humor på bedste facon. Serien samler ikke støv på bibliotekets hylder. Det samme vil gælde dette sjette bind.