Books / fiction for children / sjove bøger

Winnies store dumme robot


Description


Billedbog. Heksen Winnie bygger på et kreativt kursus en robot, som hun derefter tryller levende. Men robotten får fat i hendes tryllestav og tryller hende om til en robot. Mon Winnies kat Wilbur kan redde situationen?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Oct. 2014

By

By

Torben Wilhelmsen

d. 13. Oct. 2014

Endnu en sjov og spændende billedbog om den skøre heks Winnie og hendes fornuftige kat Wilbur for de 4-6-årige.

I 9. billedbog om heksen Winnie og hendes kat Wilbur laver Winnie en robot på et kreativt kursus på biblioteket. Da hun med sin tryllestav gør robotten levende, får robotten desværre fat i tryllestaven og tryller alt inklusiv Winnie om til robotter. Som sædvanlig er det den fornuftige Wilbur, der redder situationen ved at få narret tryllestaven fra robotten igen. Forrest og bagest i bogen er der tegninger, som børn har indsendt til Winnies og Wilburs Facebookside.

Bogens dialogrige tekst er mundret og velskrevet, og den action-prægede historie om den løbske robot er elementært spændende. Den er som tidligere bind illustreret med Korky Pauls humoristiske, stærkt karikerede og fantasifulde illustrationer, der er fyldt med myldrende detaljer, man kan gå på opdagelse i. Det er i høj grad illustrationerne, der bærer bogen, men heksen Winnie, der ikke går så meget op i orden og normer, er også nem at identificere sig med for målgruppen. God, dækkende forside og solid hardback-indbinding.

Der findes andre sjove billedbøger om hekse, der kan minde om denne, eksempelvis Charlotte Blays HeksetøsenHeksebogen (1995) og Peter Gotthardts Heksebogen (2002)Der findes andre sjove billedbøger om hekse, der kan minde om denne, eksempelvis Charlotte Blays Heksetøsen (1995) og Peter Gotthardts (2002).