I 1890 tager en kvindelig maler fra New York mod Dakota, da hun ønsker at male et portræt af den legendariske indianerhøvding Sitting Bull. Et historisk drama baseret på virkelige hændelser. Til et voksent publikum.
Kunstmaleren Catherine Weldon tager i 1890 fra New York til Dakota for at mødes med Sitting Bull og male et portræt af ham. Weldon, der udvikler et varmt venskab med Sitting Bull, bliver en del af konflikten om indianernes rettighederne til deres eget land. Catherine Weldon kommer til at mærke konsekvenserne af sit venskab med en indianer. Baseret på virkelige personer og virkelige hændelser.
"Woman walks ahead" er en enkel, smuk og rørende film. De smukke landskaber bruges til at give filmen en malerisk stemning, men det er selve dramaet og venskabet mellem Sitting Bull og Catherine Weldon, som er det helt centrale. Det er en rørende fortælling, hvor urimelighederne udstilles og hvor måden hvorpå indianerne behandles på belyses sobert og nuanceret. I den centrale rolle som Sitting Bull leverer Michael Greyeyes en magtfuld præstation, der giver den ellers ganske lille og enkle film stor pondus. Filmens afslutning er meget brutal og tankevækkende.
Noget af den samme historie fortælles i Bury my heart at Wounded KneeDances with Wolves og i forhold til mødet mellem indianerne og "den hvide mand", så er en af de stærkeste film stadig Dances with WolvesNoget af den samme historie fortælles i Bury my heart at Wounded Knee og i forhold til mødet mellem indianerne og "den hvide mand", så er en af de stærkeste film stadig .