World be gone

"Ikke overraskende er musikken forankret i den synthpop-lyd, man netop forbinder med Erasure, men sine steder også med elementer af blue eyed soul, som tilmed i ny og næ krænger helt over og bliver til noget nær boyband-ballader. Der er måske en god grund til, at det giver mening at turnere med Robbie Williams. Hertil kommer et mildt sagt rodet fokus hvad sangskrivning og emner angår - man springer tilsyneladende uanfægtet fra absolut letvægtspop om lune sommeraffærer til kritik af tidens ukritiske medier, og konklusionen på det hele til sidst er, at hvis vi bare lærer at holde lidt mere af hinanden, så skal det jo nok gå.Jeg synes, det er prisværdigt, at Erasure kommenterer tidens problematiske tendenser, men hånden på hjertet, det ender lidt naivt. Læg hertil et par numre, som er direkte under standard og en stribe, der befinder sig et sted mellem på det jævne og jævnt vellykkede. Her er momenter, men World Be Gone er ikke Erasures bedste album nogensinde. Langtfra".

Read review

"På duoens 17. album (...) er der få bemærkelsesværdige nye tiltag at spore. Erasure lyder overvejende, som de plejer. Clarke skulpturerer letfordøjelige og dansevenlige synth-melodier, som Bells flamboyante vokal kan boltre sig henover ... Når der så alligevel er lidt nyt at hente, skal det findes i den mere politisk ladede tone, som gennemstrømmer titelnummeret og den slæbende samtidsdiagnosticering »Oh What A World«, hvor Bell synger om en kynisk verden i moralsk forfald. Her gør briterne forsigtige ansatser til at bevæge sig ud af komfortzonen".

Read review