Books / fiction for children

Xenia bliver væk


Description


Billedbog. Xenia skal besøge et tivoli med sine forældre, og hun glæder sig. Men i tivoliet er mor og far pludselig væk. Xenia må ikke tale med fremmede, men to store piger hjælper.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Apr. 2013

By

By

Torben Wilhelmsen

d. 25. Apr. 2013

Billedbog om at blive væk. For billedbogslæsere fra ca. 4 år.

Xenia skal med sin mor og far i et tivoli. Hun elsker at være steder med mange mennesker, hvor der sker noget. Men pludselig er mor og far væk, og Xenia bliver bange. Hun ved, hun ikke må tale med fremmede, men to unge piger får lov at hjælpe hende. De finder en betjent, men først da Xenia fra politibilen får øje på sin storebror, bliver hun genforenet med sin familie. Bogen er skrevet i et letflydende sprog, og Xenias reaktioner og følelser er ramt lige på kornet og med et lille glimt i øjet. Vi har tidligere mødt forfatteren i bl.a. billedbogen Kaninen der ikke ville sove, der også var illustreret af Sara Gimbergsson. Hendes farvelagte stregtegninger er tegnet med en enkel udtryksfuld streg i en bevidst barnlig, karikeret stil, som kan give mindelser om stilen i Per Gustavssons prinse- og prinsesse-billedbøger.

Der findes mange billedbøger om at blive væk. Handling og setup i denne kan minde om historierne i billedbøger som Anton i byen, 2010 og Willi bliver væk, 2008.

En sød og vellykket billedbog om det klassiske billedbogsemne "at blive væk". Lillian Edwall formår at fremstille den lille Xenias følelser og reaktioner på en troværdig måde, og Sara Gimbergssons livfulde karikerede tegninger passer fint til historien.