Efter et trafikuheld vågner amatørmusikeren, Jack Malik, op i en parallelverden, hvor han er den eneste der kender til The Beatles' eksistens. Det skal selvfølgelig udnyttes. For et publikum der elsker romantiske komedier.
Jack Malik (Hamish Patel) en ihærdig, men meget lidt succesfuld amatørmusiker har egentlig en fin stemme, men formår ikke at lave sange der fænger. Den eneste der ser et lys i ham er hans mangeårige veninde, skolelæreren Ellie, der egentlig 'bare' er forelsket i ham. På vej hjem efter et håbløst koncertjob, køres han ned af en bus under en mystisk global strømafbrydelse. Han vågner op i en parallelverden hvor The Beatles aldrig har eksisteret. Malik bliver på ingen tid en global sensation ved at præsentere verden for bandets sangskat, som kun han kender til. Kan bluff-nummeret holde, eller tager den dårlige samvittighed over? Romantisk komedie med fantasy-elementer instrueret af Danny Boyle, (Slumdog millionaire). Manuskriptforfatter er Richard Curtis (Love actually).
Charmerende og forudsigelig feel-good komedie om berømmelsens pris. Kvik og sjov dialog (mest i starten), men mod slutningen går der sødsuppe i den. Ikke en stor film, men man bliver i vældigt godt humør. Dejlige genhør med Beatles' største hits. Fine skuespilpræstationer, især af en velsyngende Hamish Patel. Bifigurerne, heriblandt, Ed Sheeran som Ed Sheeran, er velcastede og morsomme.
Musikfilm er populære disse år. Bohemian rhapsodyRocketman og Rocketman er de bedste eksemplerMusikfilm er populære disse år. Bohemian rhapsody og er de bedste eksempler.