Games / computergames

Ys VIII - lacrimosa of Dana


Description


8. del i Ys-serien. Adol Christin starter denne gang som sømand på sejlskibet "Lombardia", der er på krydstogt i Middelhavet. Skibet angribes af et kolossalt monster og går til bunds, og Adol vågner senere på en mystisk ø.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Sep. 2017

By

By

Finn Christiansen

d. 8. Sep. 2017

Action-JRPG. 8. del i Ys-serien, som handler om den unge eventyrer Adol Christin. Fra 13 år.

Adol Christin starter denne gang som sømand på sejlskibet "Lombardia", der er på krydstogt i Middelhavet. Skibet angribes af et kolossalt monster og går til bunds, og Adol vågner senere på en mystisk ø. Således starter 8. del af eventyret om Adol, hvoraf de fleste spil i serien kun er udgivet i Japan. Genren er action-JRPG efter den velkendte formular hvor udstyr og evner opgraderes undervejs. Derudover byder spillet på masser af hack'n slash. Sproget er engelsk.

Man lægger hurtigt mærke til den flotte og storslåede tegnefilmsagtige grafik, samt det utrættelige soundtrack der serverer hurtige rock-numre til kampsekvenserne og stille ballader, loungemusik og lignende til andre dele af spillet. Det tekniske setup er generelt af høj klasse. Historien er også ganske interessant, omend samtalerne indimellem trækkes i langdrag. Man behøver ikke kende seriens øvrige spil. Kampene er hurtige og med tilpas knald på, og opdagelsesdelen, hvor man langsomt optrævler øens mysterium, er interessant på den hyggelige måde. Endelig skal man opbygge en base på øen, hvor andre overlevende fra skibsbruddet kan bo, efterhånden som man finder dem. Indsamler man materialer til dem, laver de udstyr til dig. Sværhedsgraden er tilpas nem, men boss-kampene er ret udfordrende. PEGI: 12 og ikoner for vold og sprog. Spillet kan magtes fra 13 år.

Minder i stil og gameplay om fantasy-spillene i Zelda-serien.