Books / fiction for children / roman

Ziggy - og det flyvende tæppe


Description


Drøm og virkelighed blandes sammen for Ziggy, der, samtidig med at han kommer til at hente 1001 Nats Sheherezade til nutidens England, skal forberede sig på at deltage i et talentshow.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2008

By

By

Torben Wilhelmsen

2008

Fjerde del af serien om Ziggy og hans drømmerejser rundt i verdenshistorien. Til selvlæsning fra ca. 10 år og til højtlæsning for lidt yngre piger og drenge.

4. del af serien om drengen Ziggy, hvor drøm og virkelighed bliver blandet sammen. I denne historie er Drømmemesteren havnet på Ziggys værelse. Drengen har nu sit eget drømmetørklæde, der oprindelig var en del af Drømmemesterens kappe og med tørklædet kommer han uforvarende til at hente arabiske Sheherazade til nutidens England. Hun, Drømmemesteren og Ziggy hvirvles nu ind i en hæsblæsende historie, der også omfatter en af tidens evindelige talentkonkurrencer, hvor Ziggy skal deltage, elementer fra 1001 nats historier og flere rejser frem og tilbage mellem det gamle Arabien og nutiden. Historien har et velfungerende plot, er velskrevet med en dialogrig tekst og er spændende, humoristisk og godt fortalt. De korte kapitler gør den velegnet til højtlæsning.

Dette fjerde bind i serien er som de tre tidligere en genremæssigt sjov og usædvanlig blanding af realistisk hverdagsfortælling, historisk roman, science fiction og fantasy.

Også fjerde del i serien om den drømmerejsende dreng Ziggy er vellykket, fin og fængende underholdning, der samtidig kan give læseren lyst til at få mere at vide om i dette tilfælde 1001 nats eventyr og det gamle Arabien.



Information and editions