I en verden fuld af zombier venter uhyggelige overraskelser på Johnny og Tom i kælderen under en forladt fabrik. En letlæst zombie-historie for de 8-11-årige, der er vilde med uhygge, splatter og levende døde.
Det 10. bind i serien om børnene Johnny, Lisa, Tom og Emma på flugt i en verden fuld af zombier. Marcus alias Generalen har kidnappet Lisa og ført hende til en fabrik uden for byen. Men hendes venner er fulgt efter. Emma, der er såret i benet, venter sammen med Rebecca i bilen, mens Johnny og Tom bryder gennem pigtrådshegnet og ind i fabrikken. Nede i kælderen finder de et laboratorium med kemikalier, store cylindere af glas og en flok kødædende zombier. Snart får de også selskab af Generalen og hans far Obersten, samt en uhyggelig gammel kending.
Uhyggen kryber ned af siderne i denne blodige splatter-fortælling, der også rummer flere gys og en overraskende cliff-hanger af en slutning. Den er let at læse med korte kapitler og en tekst der er sat i store læsevenlige typer. Du bør dog læse serien fra begyndelsen for at få mest ud af historien.
Gå ikke glip af de øvrige bind i denne zombie-fortælling, seriens første bind hedder Evig sultRådne soldaterZombiejæger. I samme stil kan anbefales Rådne soldater, der er første bind af serien "Zombie jæger - den nye verden" af Nicole Boyle Rødtnes. Der er også zombier i Zombiejæger, hvor du selv er heltenGå ikke glip af de øvrige bind i denne zombie-fortælling, seriens første bind hedder Evig sult. I samme stil kan anbefales , der er første bind af serien "Zombie jæger - den nye verden" af Nicole Boyle Rødtnes. Der er også zombier i Zombiejæger, hvor du selv er heltenGå ikke glip af de øvrige bind i denne zombie-fortælling, seriens første bind hedder Evig sult. I samme stil kan anbefales Rådne soldater, der er første bind af serien "Zombie jæger - den nye verden" af Nicole Boyle Rødtnes. Der er også zombier i , hvor du selv er helten.