I en meget enkel stil fortælles poetisk om Memet, fremmedarbejderen, der af nød tvinges hjemmefra og til København. Vægten er - i undertoner - lagt på hans oplevelse af fremmedheden. Hans krop befinder sig nok i København, men hans sjæl er blevet hjemme hos moderen, konen og okserne. Heroverfor stilles hans fatalisme, der bevirker, at "han kan tåle alt/uden protest". Hans livsmål er nemlig at befri sine børn fra at blive arbejdere som hans selv. Mellem disse poler svinger bogen i øjebliksbilleder af Memets liv i det fremmede, hans forhold til arbejdet, maskinen, chefen; fritiden fordrives på Hovedbanegården eller som uset gæst på beværtning. En spinkel kontakt opretholdes med hjemmet gennem breve til og fra moderen. Bogens styrke ligger i en samtidig indførelse og distance. Den bevæger sig på grænsen af det sentimentale og melankolske, men er behersket klar. pseudonym (der angives ingen oversætter!), men hvem ophavsmanden i så tilfælde skulle være, det må stå hen.