En lille dagtsamling fuld af enkle men vigtige ord, der er som taget på samfundets puls, som den slår lige nu: »Der er nogen / til at forstå / os allesammen« - udsagn med negative fortegn, kontakter at forstå som mangel på kontakt. Ensomhed og tosomhed i behandler-samfundet registreret tænksomt og følsomt som i linjerne »kyssede han dig på kinden af nænsomhed eller / fordi han ikke ville berøre dine læber» eller noget mere håndfast som i digtet Fælles, der citeres i sin helhed: »De søgte sammen / på grund af / ensomhed / siden følte de sig / ofte ensomme / sammen«. Der er mange portrætdigte af piger og kvinder i monologform eller kameraagtigt udefra: stemmer og handlinger i forstads- eller storbymiljø - opbrudsstemning, flugt ind i drømmenes verden: »Hun vil gå rundt i Paris / og se Fouvre / Hun vil gå rundt i Rom / og se sko«, som der står i et digt med den slående titel Hjemmegående. Men vejen frem er ingen steder at øjne, kvinderne når ikke længere end til at lakere negle.Nogle af bogens digte burde have taget springet. Ikke den store kunst, men ægte nok, og bestemt lige til at bruge for alle, der vil ud over klicheerne.