Bøger / faglitteratur

Gulag øhavet : 1918-1956 : et forsøg på et kunstnerisk studium. 5. bind

5. bind af Gulag øhavet

Beskrivelse


Ud fra samtaler og brevveksling mellem tidligere indespærrede og pårørende i Sovjet i perioden 1918-1956 tegnes et billede af retsløshed.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

J. B Friis-Hansen

d. 19. dec. 2018

Gulag er forkortelsen for det statslige lejrsystem i Sovjetunionen. Bogen indeholder en karakteristik af livet i fængslerne, af processerne, af arrestationerne og af de ansatte i Gulag, byggende på et stort antal beretninger. Heri indgår Solzjenitsyns egne oplevelse fra sine elleve år i Øhavet. Som i de skønlitterære værker er forfatteren her meget bred i sin form, han har åbenbart ønsket at få så meget materiale som muligt med for at styrke slagkraften af beretningen om Stalintidens retssystem. Det er beretninger om en terror, som kunne slå ned hvor som helst og på hvem som helst, om tortur og umenneskelighed sat i system og holdt sammen af skrækken for selvherskeren, hvis luner og hvis veje ingen kendte. Gulag Øhavet giver således kendskab til partiets historie i perioden 1918-1956, året hvor forfatteren forlod Øhavet; men hovedsagen er at skildre retssystemet som det i den periode brugtes for at sikre partiets - læs Stalins - magt og rolle. Bogen virker uafsluttet, idet selvelejrlivet ikke er behandlet endnu, i hvert fald kun i spredte glimt.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

J. B Friis-Hansen

d. 18. dec. 2018

Bind for bind bliver det tydeligere, at Gulag-bogen også har de litterære ambitioner, som i de to første bind var så lidet fremtrædende. Her generaliserede forfatteren om systemet, og førstgradvis kommer de enkelte beretninger til at spille den afgørende rolle. I bind 5 træder forfatterens egne oplevelser ind i fokus, og bindet har en stærkere selvbiografisk karakter end de øvrige.Solsjenitsyns had til systemet dominerer og hans sympati for Vlasov-bevægelsen begrundes nærmere. Hans iagttagelser af de begivenheder og de forventninger, som fik så mange russere til at lade sigindrullere hos nazisterne, vil være væsentligt nye for mange danske læsere. Man kan ikke undgå at rives med af Solsjenitsyns fremstillingskunst. Og man kan heller ikke undgå at overvældes af hansimponerende dokumentation.