Billedbog uden tekst om en rejse. En rejse i Europa. En rejse i tiden. En rejse gennem eventyrets, fabelens, maleriets, musikkens, stilarternes verden. På en forunderlig måde illustreres enrejse i 21 billeder (25X45 cm), hvor en rytter rider fra det ene maleri til det andet. Men som i forf.s anden bog, Den tossede bog, er fremstillingen absurd, fortid og nutid mødes på samme billede,optrin fortsætter fra et billede til.et andet. Detaljer forsvinder og dukker op. Der kunne skrives en roman om hvert billede så mange detaljer og "citater" er der. - Det er Anno selv, der har rejstgennem Europa med det formål at fare vild. Han har herved "fundet en lykkelig og fordringsløs verden, hvor alt var grønt og forskånet for den forureningens og ødelæggelsens plage, der står som ettegn over vor tids falske kultur". - Det vil tage lang tid at billedlæse denne bog. Mange af "citaterne" vil man måske først opdage, når man har læst Permins bagord, hvor et par tips til bogensanvendelse er anført.Men det er nok rigtigt set at det vil more både forældre og børn at læse om Annos rejse. - Permin nævner ikke Breugel, men hele opbygningen af billederne er som snydt ud afnæsen af samme. Mange små koncentrerede optrin og mange detaljer på samme billede. I skolen må der være et utal af anvendelsesmuligheder, hvis man anskaffer et klassesæt. Kan bruges i alle klasser./ørn.